Historien

Vi lever i en tid hvor naturkatastrofer som orkaner, jordskælv og flodbølger har dramatiske indvirkninger på vores planet og livet på den. Idag har vi magten til hurtigt at ødelægge denne vidunderlige Jord med atomkraft, eller – endnu langsommere – med forurening og ødelæggelse af ressourcer samt overbefolkning. Jeg er blevet bedt om at fortælle dig at vi også besidder styrken til at redde denne planet, og til at gøre den til et kærlighedsfyldt og sundt sted for os selv og for kommende generationer. Brug venligst nogle få minutter til at læse min historie. Den kan måske redde vores Jord.

Jeg vil fortælle dig en historie med elementer, der sikkert vil være svære at tro på. Men alt hvad jeg skriver ER sket for mig, og jeg kan ikke glemme eller benægte noget som helst af den. Jeg er en ”normal” kvinde, der er vokset op i en simpel, men alligevel kaotisk tid. Jeg er på mange måder ligesom dig. Jeg har altid troet at jeg var den sidste i Verden, der skulle opleve et mirakel – og slet ikke at jeg skulle opleve to - med hvad der deraf fulgte. Således kunne min fortælling være taget fra dit liv og ikke mit. Men dette ER min historie og meningen er at den skal fortælles.

Jeg vil begynde med at fremhæve det faktum at mirakler sker, og de sker for mennesker som du og jeg. Det vi skal gøre for at få miraklerne til at ske, er at åbne os selv til den kommunikation, der er over alt omkring os hver eneste dag. Kommunikationen er ikke fra denne verden, men fra vores skabers verden, kosmos og universet. Beskederne kommer langvejs fra, men du kan modtage dem ved blot at lytte indad og stole på at det du hører er rigtigt. Vi kan alle skabe mirakler i vores liv, og dette er en af grundene til at jeg skriver dette til dig. Jeg benytter ingen særlige tricks. Du skal blot åbne dig overfor muligheden for at det, jeg fortæller dig er muligt, og at det er tilgængeligt for alle og enhver. 

Jeg vil omtale Gud på mange måder igennem min fortælling. Det er underligt for mig overhovedet at omtale Gud, for jeg var sikker på at han havde forladt mig for længe siden. Men jeg vil omtale en Primær Skaber af kosmos og universet inklusiv den planet, vi bor på. Jeg kalder Gud for en Primær Skaber, fordi jeg ønsker at alle forstår at denne historie er fuldstændig upartisk og fordomsfri over for enhver tilknytning til religion, og at Gud efter min opfattelse ikke kun er en jordisk Gud, men en universel Gud. Jeg vil også omtale Gud som Moder Jord, Gaia, som jeg har erfaret gennem min livsrejse er den kvindelige del af Gud. Som alt andet i universet, så skal der være balance mellem lys og mørke, krig og fred, det kvindelig og det mandlige. Vi er alle en del af denne Primære Skaber. Vi er alle en del af Gud.

Der skete to mirakler i Halifax, Nova Scotia, Canada. Min søn og jeg druknede i en oversvømmet mose og ikke nok med at vi overlevede for at kunne fortælle denne historie, vi har det bedre nu end vi nogen sinde har haft det. Jeg var ”død” i femten minutter. Lysvæsner fortalte mig hvad jeg skulle gøre for at redde mig selv og min lille søn, og de gav mig et budskab om hvordan vi kan helbrede Jorden.

Når du læser dette, beder jeg dig af hele mit hjerte, at være åben for sandsynligheden i det, jeg siger. Jeg føler at det er tvingende nødvendigt at vi forener denne verden som en planet med et fælles mål: At skabe fred og fremgang for alle – ikke kun for nogle få udvalgte, som var velsignet med at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Jordens befolkning er ved at gå ind i en ny fase af medmenneskelighed, og det jeg vil fortælle på denne hjemmeside, vil hjælpe os som en folkerace med at forberede os på de ændringer, fremtiden vil bringe.

Gud var ude af mit liv i fyrre år. Dog forfulgte jeg som barn muligheden for at han eksisterede. Jeg følte at de mennesker, der havde en ukuelig tro, blot var heldige, og det faktum at jeg ikke troede på noget som helst, gjorde mig til lidt af en taber. Som barn talte jeg ofte til Gud, men følte mig aldrig hørt eller forbundet til ham. Livet skulle smide mig i en oversvømmet mose og drukne mig, før jeg skulle mærke hvor forbundne vi er til den Guddommelige kraft. Dette er mere tydeligt end det nogen sinde har været. Du kan gå på nettet og finde tusindvis af sider om menneskehedens næste fase, æraen af oplysthed og tiden for forandringer. Disse historier findes i vores religioner og beretninger fra fortidskulturer så som Maya-indianerne, ægypterne og de indfødte amerikanere. Vi har alle ventet på det øjeblik, hvor ting ville blive anderledes, for selvfølgelig vil Gud gøre et eller andet for at redde os fra os selv. Okay, der er allerede mange ting i gang allerede, men Gud vejleder os blot gennem mennesker som mig, men det vil kræve mod fra personer som dig at føre det ud i livet. Nu går jeg nok for hurtigt frem, men i de beskeder, jeg modtager, bliver jeg også givet en måde hvorpå vi alle kan deltage i helbredelsen af Moder Jord, samt sætte fart på den menneskelige race frem mod en tid af helbredelse, fred og positive forandringer. Men for at dette kan ske, er det nødvendigt at du bruger time af dit liv på at meditere.

Jeg hørte engang i et afsnit af Star Trek at ”modstand er nytteløs”. Jeg ønskede ikke at være budbringer for Gud, men da Gud ønsker at vi skal vågne op til dåd, så sker det. Så nu vil jeg fortælle sandheden om hvad der skete mig efter bilulykken i november 2002.

Min søn og jeg var på vej til en ven til lidt eftermiddagshygge da katastrofen indtrådte. Min bil endte i en oversvømmet mose på grund af aquaplaning. Bilen landede på taget på mosen og begyndte at synke til bunds. Jeg forsøgte at åbne sideruderne, men de elektriske ruder virkede ikke, og vi var fanget inde i bilen. Jeg talte til min lille søn, som dengang var fire år, og forsikrede ham at mor nok skulle få ham ud i live. Bilen blev hurtigt fyldt med det kolde, beskidte vand, og jeg holdt godt fast i min søns jakke, mens jeg ventede på at vi sank helt til bunds. Jeg håbede at jeg kunne åbne bildøren, når bilen var blevet fyldt med vand og at vi derefter kunne svømme ud. De sidste ord, jeg sagde til min søn, inden hans hoved kom under vand, var ”hold vejret, min elskede. Mor skal nok få os ud snart”. Jeg så ham tage en dybt indånding af den sidste luft i bilen inden vandet omsluttede ham helt. Da jeg mærkede at den sidste luftlomme forsvandt, prøvede jeg at åbne døren. Den kunne ikke åbnes. Den anden dør sad også fast. Jeg kæmpede desperat med begge døre, men til ingen verdens nytte. Vi var fanget og kunne blot vente på at dø.

I dette øjeblik tog jeg fat i Evans spinkle krop og skubbede den hen over sædet i et tvivlsomt håb om at han ville finde luft. Mens jeg kæmpede for at slippe fri af denne kiste på hjul, indså jeg at jeg var nødt til at trække vejret. Øjeblikket blev fyldt med intens panik, da jeg mærkede hvordan mine lunger blev fyldt med en stor mængde vand. Jeg ville have mit barn tilbage og bevægede febrilsk armene i et blindt forsøg på at finde ham. Han var der ikke, og jeg var nødt til at tage en ny indånding. På dette tidspunkt hørte jeg en stemme, en rolig majestætisk stemme, der fortalte at jeg skulle slappe af. Stemmen kurrede i mit øre og forsikrede mig at det nok skulle gå. Jeg indså at hvis jeg kæmpede imod vandet, så ville redderne ikke være i stand til at genoplive mig. Stemmen sagde at hvis jeg kæmpede imod vandet, ville jeg drukne.... ”Der kunne du have narret mig”, tænkte jeg. ”De sender mig en Karl Smart her på mit dødsleje.” Stemmen fortsatte med at instruere mig i hvad jeg skulle gøre, og sagde at hvis jeg fulgte instruktionerne, så ville det gå godt. Jeg overgav mig helt til denne stemme og gik stille over på den anden side.

Da jeg var kommet over på den anden side så jeg lysvæsner, der endnu en gang forsikrede mig om at min søn og jeg ikke blot ville slippe ud af denne bil, men også komme os helt. De var meget bestemte i deres forklaringer om at jeg skulle følge deres instruktioner nøje, og ikke miste troen på det, de sagde. De bad mig bevare troen på at jeg ville få guddommelig vejledning, og det fik jeg.

Det tog redderne femten minutter at trække min livløse krop ud af bilen og yderligere syv minutter at genoplive mig. Da jeg satte mig op, udbrød jeg: ”Få mit barn ud af bilen!”. Der var gået toogtyve minutter, og redderne hoppede igen ned i den iskolde mose for at finde min søn, uden at være i tvivl om at han allerede var død. Det tog dem ca. fem minutter at få min søn fri fra bilen. Hans livløse krop blev kørt til børnehospitalet IWK, hvor de øjeblikkeligt koblede alverdens apparater på ham.

Holdet af læger og neurologer ventede på mig. De var sikre på at min kære lille dreng uden tvivl var hjernedød, og oven i købet var hans indre organer fyldt med blod. Han havde indre blødninger overalt i kroppen og hans organer fungerede ikke. Det så meget sort ud. Stemmen talte til mig igen: ”Hav tillid, mit barn”. Lægerne foreslog at slukke for apparaterne, der var forbundet til min søn og lade ham dø i fred, for hvis der skulle ske det mirakel at han overlevede, ville han blot være en grøntsag. ”Ingen livskvalitet”, tænkte jeg. Endnu engang hørte jeg stemmen: ”Hav tillid”. For øjeblikket gik lægerne med til at holde Evan kunstigt i live, men rådede mig til at glemme ethvert håb for ham. Han havde mindre end en procent chance for at overleve, og hvis han gjorde, skulle han for resten af livet være forbundet til maskinerne. Husk at jeg ikke havde nogen Gud, så jeg kunne ikke engang bede om vejledning. Det var i mit første øjeblik alene at jeg fik beskeden: ”Følg vores instruktioner nøje”. Pludselig huskede jeg de syn, jeg havde fået og den stemme, jeg havde hørt fra mosen. Der var nogen hos mig. Det var jeg helt sikker på, og jeg besluttede mig for at lytte godt efter. Jeg blev bedt om at genopbygge min søns aura ved at tilføre hans lille krop aura fra andre mennesker. En vigtig regel skulle dog overholdes: Det måtte kun ske i tyve minutter ad gangen, da den anden person ellers ville blive drænet for energi. De instruerede mig i at lade kærlige mennesker gå gennem Evans stue, og hver især aflejre en del af deres energifelt i hans livløse krop. Dette skulle de gøre ved at få kropskontakt med Evan og lade deres energi at løbe gennem hans krop, og derefter give Evan deres ”gave”. Hvis de kunne synge, skulle de synge en sang. Hvis de var gode til at fortælle historier, skulle de fortælle ham en osv. Fyld ham med positiv energi, din kærlighed og dine evner, og dette vil genoplive ham.

Imod hospitalets regler forsatte jeg med at sende kærlige mennesker ind i min søns stue hver halve time. De fulgte derefter instruktionerne og gav ham deres gave i form af kærlighed. Optoget foregik døgnet rundt i tre dage. Snesevis a mennesker dukkede op. De belejrede hospitalet dag og nat; kærlige og tillidsfulde sjæle indgød min søns livløse krop med ny og frisk energi. At det lykkedes mig at overtale hospitalet til at tillade denne uvante fremgangsmåde var et mirakel i sig selv, men på den tredje dag, efter 72 timers konstant vågen ved min søn, åbnede han sine små øjne og genkendte mig. Han var vendt tilbage!!!

Lægerne var komplet forvirrede. De begynde straks at fortælle mig at han aldrig ville komme til at gå eller tale eller blive normal igen. På dette tidspunkt havde deres ord dog ikke den ringeste effekt på mig. Rådene og hjælpen fra mine åndelige lysvæsner havde bevist ud over enhver tvivl at han ville komme sig. Det havde min ”ven” fra mosen trods alt fortalt mig at han ville.

I løbet af den første uge havde alle Evans kropsfunktioner restitueret, og i slutningen af den anden uge kunne han spurte ned ad gangene – ned til hospitalets legeværelse. Dette var i sandhed et ubegribeligt mirakel. Hvordan havde jeg gjort mig fortjent til sådan en nåde af vores almægtige Skaber? Jeg vidste det ikke, og jeg var også ret ligeglad. Det eneste, jeg ønskede, var at tage hjem med min søn og så lægge dette mareridt bag mig. På dette tidspunkt indså jeg, at jeg nok var færdig med mine lysvenner, men de var bestemt ikke færdige med mig.

Jeg fortsatte med at høre deres stemmer og med at blive vejledt – både i form af syn og ved at kunne se auraer. Det er vist ikke nødvendigt at sige at jeg var mere end bare almindeligt forvirret. Efter et stykke tid spurgte jeg dem: ”Hvad er det I vil med mig?” De talte om kærlighed til universet og på hvilke områder ting var gået grueligt galt. Menneskeheden havde bevæget sig fuldstændig ud af kontrol og havde mistet sin oprindelige forbindelse med Gud og med denne Jord. De har et desperat ønske om at jeg viderebringer alle mennesker i denne verden beskeden om at vi inde i os selv har styrken til at samle denne planet til en race med fred og fremgang for os alle. Denne styrke ligger inde i os alle, og når den forenes med den kærlige energi fra andre mennesker, så kan vi gøre det samme for denne planet, som vi gjorde for min søn. Vi kan starte en helingsprocess for denne Jord og genoplive den. Det eneste det kræver, er vores intention som en gruppe og en enkelt time af dit liv.

Efterhånden som stemmerne og de syn, jeg fik, udredte mere og mere, blev jeg vejledt i hvordan vi kan få alt dette til at ske. Det vil kræve mange mennesker på denne planet for at lykkes med dette projekt. Nøjagtigt som de havde vejledt mig i at sende folk gennem min søns sygestue, har de vejledt mig i at forene menneskedheden fra alle hjørner af kloden. Ikke alle mennesker, men repræsentanter fra alle hjørner. Vi kan gøre det. Vi må samle nok mennesker til at fyre op under denne planets guddommelige energisystem, så vi kan sparke processen i gang – ligesom vi gjorde med min søn.

Dette globale projekt af kærlighedsfulde intentioner er helt sikkert muligt. Din intention om at få det til at ske, kan have afgørende resultater for hele planeten. Du vil få detaljerne om denne plan i fase 3 af denne hjemmeside. Jeg vil give dig de retningslinier, du skal følge, og du vil opdage hvor lidt det kræves af dig blive en lysets ambassadør for vores hjem, planeten Jorden. Jeg beder dig inderligt om at deltage, når vi fyrer op under Jordens energinetværk den 17. juli 2007 kl. 11:11 Greenwich Mean Time ved at tilføre din energi til dette projekt og dermed hjælpe med at skabe fred blandt alle mennesker. Jeg lover dig, at med blot en time af din tid, kan du hjælpe med at hele denne planet og hjælpe med at skabe fred blandt alle mennesker. Min søn og jeg er levende beviser på styrken ved positiv energi og hvad mennesker egentlig er fuldt i stand til, når de forener deres intention om kærlighed. Kærlighed er det universelle sprog i vores verden og i verdener uden for denne.

Må Lys og Kærlighed være med dig. Velkommen til menneskehedens næste fase. Tag del i vores denne spændende begivenhed og slut dig til os.

TILBAGE

---

Her finder du links til andre, der har haft nærdødsoplevelser og visioner og profetier om fremtiden:

http://www.near-death.com/experiences/research32.html (Near death experiences and prophecy)          

http://www.near-death.com/dougherty.html (Endnu en nærdødsoplevelse med profeti)

http://www.nderf.org/Books_and_Reviews.htm (Bøger om nærdødsoplevelser)

http://www.qsl.net/w5www/brinkley.html (Dannion Brinkley)

http://www.self-full-life.com/ (Peg Abernathy)